Landbomuseet på Birkendegaard

Herregårdsrammer og landlig ro

Landbomuseet på Birkendegaard ligger på den gamle herregård Birkendegård, hvis historie kan føres tilbage til 1300-tallet. Museet breder sig i og omkring den tidligere tyrestald, hvor de solide mure, store porte og grove bjælker stadig tydeligt fortæller om gårdens funktion som moderne landbrug for få generationer siden. I dag er det stille – afløst af dæmpede stemmer, knirken fra træplanker og et strejf af strå- og olielugt fra de udstillede redskaber. Det landlige miljø omkring museet forstærker fornemmelsen af at være kørt et århundrede tilbage. Du ser marker, lader og gårdsplads, som tilsammen danner en troværdig ramme om fortællingen om landbrugets udvikling. Her er ingen poleret kulisse; det hele fremstår jordnært og funktionelt, som et arbejdssted frosset i tid.

Fra plov til mejetærsker

Kernen i museet er den omfattende samling af landbrugsredskaber og maskiner, der viser udviklingen i dansk landbrug gennem 1900-tallet. Her står hestetrukne plove, harver, såmaskiner og de første traktorer side om side, så du kan se, hvordan mekaniseringen gradvist afløste hestekræfter og håndkraft. Mange af maskinerne bærer tydelige spor af brug: afskallet maling, slidte læderseler og træhåndtag formet af arbejdshænder. Udstillingen er ordnet, så du kan følge arbejdet gennem året – fra jordbearbejdning og såning til høst og forarbejdning. Værksteder til smed, tømrer og andre fag knyttet til gården demonstrerer, hvordan meget vedligeholdelse foregik på stedet. Det giver et indtryk af, hvor selvforsynende et større landbrug var, og hvor mange færdigheder der skulle til for at holde driften kørende.

Hverdagsliv bag bondehusets dør

Ud over mark og maskiner får du også indblik i livet inden døre. Samlinger af køkkenudstyr, kakkelovne, møbler og tekstiler viser, hvordan et landbohjem var indrettet for omkring hundrede år siden. Her står tunge kommoder, jernsyede senge og solide langborde, der fortæller om et liv, hvor funktion og holdbarhed kom før pynt. I den lille skolestueudstilling står træpulte, blækhuse og tavler klar, som om børnene blot er gået til frikvarter. På væggene hænger kort og planscher, der giver indblik i datidens undervisning. Sammen med enkelte kirkelige genstande understreger det, hvordan skole, kirke og gård udgjorde tre faste holdepunkter i landbefolkningens tilværelse.

Legetøj, minder og små detaljer

Et af de mest charmerende hjørner rummer legetøj og små hverdagsting: dukker, blikbiler, trædyr, spil og bøger, som giver et mere personligt indblik i barndommen på landet. Mange af tingene er enkle og slidte, men netop det gør dem lette at relatere til. Man fornemmer, at de har været flittigt brugt i stuer og på gårdspladser gennem flere år. Rundt omkring dukker der også små overraskelser op: hjemmegjorte redskaber, lapper på spande, reparerede skaft og kreative løsninger, der vidner om en kultur, hvor man sjældent smed noget væk. De små detaljer gør det tydeligt, at opfindsomhed var en vigtig del af livet på landet.

Frivillige kræfter og levende formidling

Museet blev til på initiativ af lokale kræfter i 1990’erne og blev åbnet i 1997. Siden er samlingerne blevet udbygget og nyindrettet, blandt andet gennem en større renovering i midten af 2000’erne. Den frivillige forankring kan stadig mærkes: udstillingerne bærer præg af omhu og faglig interesse, og mange genstande er doneret fra lokalområdet. I sæsonen er der bemanding, som gerne fortæller historier om de enkelte redskaber, forklarer de gamle arbejdsmetoder og sætter udviklingen i landbruget ind i en større sammenhæng. Besøget kan nemt kombineres med en rolig stund i den lille café, hvor man kan lade indtrykkene bundfælde sig og kigge ud på det landskab, der i århundreder har været fundamentet for livet på egnen.